Dato: 14. januar 2015
Kategori: Mad
Tags: Jagt, Vildt, Svampe, Polenta, Rosmarin, Krydderurter, Rådyr
Flere og flere steder i 2015 begyndte jeg at se folk lave sprøde polenta fritter, i stedet for traditionelle pomfritter.
Jeg kan ret godt lide polenta, som er malede majskerner, der kan tilberedes som polentagrød eller afkøles og formes i stive faconer.
Jeg havde dog aldrig selv lavet polenta, men tænkte at det måtte være temmelig nemt at lave, hvorfor jeg kastede mig ud i det. Jeg lavede de sprøde polenta fritter med rådyrmørbrad, som jeg havde liggende i fryseren.
Polenta fritter bliver sprøde og smager lidt af majs. Dog kan smagen justeres ved brug af salt, peber, hvidløg, parmesan og krydderurter.
Forberedelse:
Tilberedning:
Total:
- 250 gr polenta
- 1 l vand
- 1 tsk salt
- 3 spsk olivenolie
- Frisk rosmarin
- Salt og peber
- Start med at bring vandet i kog og hæld polentamelet i under omrøring. Det er vigtigt at der hældes langsomt i under omrøring, ellers vil det klumpe sammen.
- Lad det småsimre i et kvarters tid under jævnlig omrøring. Tilsæt ekstra vand, hvis nødvendigt.
- Polentaen hældes i et fad og fordeles jævnt ud.
- Stil det på køl i minimum 2 timer.
- Derefter vendes polentaen ud på et skærebræt.
- Derefter skæres de i passende fritter-størrelser og kommes på en bageplade.Kom godt med olivenolie på og krydr med salt og rosmarin.
- Bages derefter i en ovn ved 225 gr. i ca. 30 minutter eller indtil de er sprøde.
- Jeg serverede dem til en rådyrmørbrad med svampestuvning og en god salat.