Hydroponic jordbær system

15. juni 2015 by jacobdklarsen

Dato: 15. juni 2015
KategoriProjekter
Tags: Aquaponic, Drivhus, Urbanfarming, PlanterDIY, Krydderurter, Jordbær, Altan, Cirkulærøkonomi

Da jeg byggede mit indendørs aquaponic-drivhus kom jeg til at læse om et vandings/plante-system, der hedder Hydroponic.
Kort fortalt er Hydroponic et system, hvor man får planter til at gro uden jord, men derimod i rindende vand. Vandet pumpes fra en beholder igennem systemet og tilbage til beholderen igen.
For at tilføje næring kan dette tilføjes til vandet. Eksempelvis i form af hønselort.

Efter jeg byggede drivhuset med Aquaponic, som er en avanceret udgave af Hydroponic med levende fisk i vanbeholderen, har jeg haft tanken om at bygge sådan et system til min altan.
Min altan er i forvejen fyldt med diverse krydderurter, tomatplanter, kartofler og chiliplanter, men der var altså lige en væg indtil naboen, der ikke blev brugt… Og det kunne da ikke have sin rigtighed 😉

Da jeg er studerende og snart skal en måned til Spanien besluttede jeg mig for ikke at ville ofre særlig mange penge på projektet. Jeg byggede det derfor af gamle genbrugsmaterialer, såsom en ventilationslange, plastickrus og stumper af forskelligt træ. Da jeg har gang i en del andre projekter ville jeg heller ikke bruge store mængder tid på det. Jeg byggede det på en eftermiddag og brugte to aftener på at finjustere det.
– Resultatet er også blevet derefter. Knapt så kønt, men det virker, og kommer forhåbentlig til at give mange jordbær i løbet af sommeren.

Nedenunder kan du se, hvordan jeg har bygget mit Hydroponic jordbær system.

Jeg startede med at bygge en ramme til selve systemet.

Bygning af hydroponic-system

Derefter satte jeg spændebånd på, til at holde ventilationsslangen.

Bygnig af hydroponic 2Ventilationsslangen blev påsat.

Vandingssystem til altan

I enderne kom jeg to “propper” i og spændte dem fast med spændebånd. I hver prop borede jo to huller og satte en slange i. Hullerne tætnede jeg med silicone.

Tilslutnng af slange

Derefter malede jeg det hele hvidt.

Bygning af hydroponic 3

I slangen klippede jeg 3 X 4 ( 12 i alt) huller og fyldte med ca. 60 liter lecakugler.

Lecakugler i hydroponic

 

I hullerne kan der plantes alt lige fra salat, krydderurter til jordbær som jeg valgte.
Jeg tog nogle engangsplastic-krus og skar dem til så rødderne kan vokse ud. Engangskrus til udplantning Derefter tog jeg mine jordbærplanter fra drivhuset og kom i potterne. Jordbær i hydroponicKrusene blev sat i hullerne, som var fyldt med lecakugler.

Jordbær i hydroponic-system

Derefter så det sådan ud

Hydroponic jordbær system (2)Slangerne forbandt jeg til en 40liters vandbeholder med en akvariumpumpe.

Billede 15-06-15 19.04.55 Vandbeholder med pumpeSådan ser systemet ud når det kører.
Jeg har sat en timer på pumpen, så jeg selv kan indstille hvor tit vandet skal flyde igennem .

[youtube id_video=”4I41bPO9Hfs” autoplay=”false” ]

Efter systemet har kørt i fem dage kan jeg se at jordbærene stortrives. Bærene vokser, bliver røde og der kommer nye blomster.
Hyrdroponic system strawberryJordbærblomstHyrdroponic i ventilationsslange

Grønne jordbær på altan Jordbær på altan

 

Alt i alt er jeg blevet glad for mit sjuskede og knapt så pæne system. Nu ved jeg det virker og er forholdsvis nemt at lave.
Så kan jeg jo altid gøre det pænere… ude i fremtiden. måske næste år;)

Klik her for at læse om mit Aquaponic drivhus med levende fisk.

Drivhus med aquaponic aquaponic-system planter med aquaponic


2 Comments »

  1. Hej Jakob Jeg er meget interesseret i at høre om hvordan det går med dit hydroponic projekt.

    Kommentar by Poul Jepsen — 10. juni 2016 @ 12:09

  2. Hej
    Hvad gøder du med? Jeg har prøvet med substral som ifølge dem selv kan bruges til hydroponics.
    Men planterne jordbærplanterne krøller bladene sammen og visner tilsidst.
    Hvad kan det være?

    mvh
    Lars (nybegynder hydro dyrker)

    Kommentar by Lars — 8. maj 2017 @ 8:21

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/2/2/1/jacobdklarsen.dk/httpd.www/wp-content/themes/wordpress-naked/comments.php on line 51