Plukke ramsløg og ramsløgssalt

10. maj 2015 by jacobdklarsen

Dato: 10. maj 2015
Kategori: Mad
Tags: Ramsløg, Sanke, Spis Naturen, Brug Naturen, Salt, Forår

I sidste uge var jeg ude at samle / sanke ramsløg med min mor. På denne tid af sæsonen af ramsløgene blevet store, flotte, og lige ved at blomstre.
Som jeg skrev om i marts måned kan jeg virkelig godt lide ramsløg, og har lavet en masse forskellige ting og sager af ramsløgene.
En af disse er ramsløgssalt, som er utrolig nem at lave. Derfor forvandlede jeg en del af bladene til en lækker og flot urtesalt. Da min mormor fyldte 86 år i lørdags, passede det også fint at lave et lille glas til hende. Måske min ramsløgssalt kan slå hendes elskede Knorr Aromat-salt af tronen?

Når men i onsdags efter arbejde cyklede jeg ud til Vestskoven på Vestegnen, hvor jeg mødtes med min mor på vores faste ramsløg-spot.
Se én gang hvor flot det var.

Ramsløg i Vestskoven

Ramsløg i skoven

Vi plukkede en ordenligt portion og så gik det store rense-arbejde ellers igang. Stilkene blev fjernet fra bladene og bladene blev skyllet godt igennem.

Rengjorte ramsløg

 

Efter dette møjsommelige arbejde gik jeg ellers igang med at svine min mors køkken til. Jeg lavede ramsløgspesto, ramsløgolie og endelig ramsløgssalt. Alt i mens stod min kære mor og vaskede alle mine brugte køkkenredskaber op imens. Perfekt arbejdsfordeling, som kun medførte en lidt brokkeri.
Ramsløgsalten er nem at lave, ser flot ud og smager også godt.

Plukke ramsløg og ramsløgssalt

Rating: 51

Forberedelsestid: 10 minutes

Tilberedningstid: 1 hour

Samlet tidsforbrug: 1 hour, 10 minutes

Plukke ramsløg og ramsløgssalt

Lækker nem og hurtig opskrift på ramsløgssalt. Perfekt som en lækker urtesalt / kryddersalt.

Ingredienser

  • 100 gr. friske ramsløgblade
  • 2,5 dl. groft salt

Fremgangsmåde

  • Bladene og salten kommes i en blender og køres igennem.
  • Efter et par minutter bør det have denne struktur:
  • Derefter fordeles den våde saltmasse ud på en bageplade og sættes i ovnen. 50 gr. i 1-2 timer.
  • Når salten er blevet tør kommes den op i en morder og bliver lige mast hurtigt igennem. Alternativt kan du køre det igennem en blender igen.
  • Så ramsløgssalten ellers færdig og klar til at blive nydt.
https://jacobdklarsen.dk/2015/05/10/plukke-ramsloeg-og-ramsloegssalt/

Udover salten lavede også ramsløg- pesto og olie.

Ramsløgprodukter

 

Disse opskrifter kan du finde i dette indlæg, hvor jeg har samlet de 10 bedste opskrifter med ramsløg.

 


3 Comments »

  1. […] Ramsløgssalt. Klik her for at se opskriften Salt og bladene køres igennem en blender med lidt citron. Tørres derefter ved svag varme i ovnen.  […]

    Pingback af De bedste opskrifter med ramsløg — 10. maj 2015 @ 21:30

  2. […] skorzonerrøder med ramsløgsalt til […]

    Pingback af Tilberedning af skorzonerrødder — 2. juni 2015 @ 10:12

  3. vil du sige hvor der er ramsløg i vestskoven – bare sådan ca 🙂

    Comment af Marianne — 1. juni 2018 @ 6:12

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment