Min mening om dagpengeperiode

Dato: 08. marts 2015
Kategori: Meninger
Tags: Politik, Samfund, Dagpenge, #fv15, Flexicurity-modellen, Dagpengekomission

For at finde frem til, hvilket parti, der skal have min stemme til det kommende folketingsvalg vil jeg frem til valget beskrive de samfundsmæssige emner, der interesserer mig mest. Det kommer til at omhandle alt lige fra socialpolitik, EU, økologi, beskatning, miljø, fordelingspolitk til kultur.

Ud fra mine egne betragtninger og overbevisninger vil jeg give hvert parti point alt afhængig af, hvor enig eller uenige jeg er med dem i hvert emne. Inden stemmeafgivelsen vil jeg foretage en vægtning af hvert emne, afhængig af hvor vigtigt jeg finder emnet, og lægge pointene sammen.
På den måde vil jeg finde ud af, hvilke partier jeg er mest enig i, og bør have min stemme.

Jeg er ingen ekspert. Jeg modtagelig for modargumenter til mine egne meninger, og har et naturligt ønske om at blive klogere og mere nuanceret, så kom endelig med dine betragtninger.

I dag vil jeg skrive om det meget omdiskuterede emne dagpengesystemet.

Dagpenge, forkortelse af arbejdsløsheddagpenge, er en ydelse du kan modtage, hvis du er så uheldig at miste dit job. Dagpengene skal sikre den arbejdsløse en indkomst,  dog max 90 % af tidligere indkomst og max 4135 kr. pr uge (brutto).

I Danmark er er arbejdsmarkedet skruet sammen på en unik måde, hvor arbejdsgiver, arbejdstager og staten i tæt samspil fastsætter overenskomster på arbejdsmarkedet. Denne model kaldes den danske arbejdsmarkedsmodel.
En anden vigtig model på det danske arbejdsmarked er Flexicurity-modellen, som er et sammensat ord af Fleksibilitet og sikkerhed.
Ved fleksibilitet forstås at det i Danmark er nemt for arbejdsgivere at ansætte og afskedige arbejdstagere.
Ved sikkerhed forstås det sikkerhedsnet, arbejdstagere har i form dagpenge og kontanthjælp. Dagpengene sikrer tryghed indtil den ledige igen er på arbejdsmarkedet.
Samtidig indeholder modellen også en aktiv arbejdsmarked- og uddannelsespolitik, der via videreuddannelser og anden opkvalificering, har til formål at forbedre den lediges muligheder for at finde et job.

Omformuleret betyder det at staten sørger for at holde de ledige kvalificerede og klar til arbejdsmarkedet, og gør det attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte de ledige arbejdstagere.
Samtidig er det nemt for arbejdsgiverne at afskedige arbejdstagerne, som til gengæld kan forvente en kompensation i form af dagpenge, så deres levestandard ikke forringes. Samtidig bliver de ved hjælp af aktiveringen og rådighedsreglerne tvunget til at holde sig kvalificerede og klar til arbejdsmarkedet.
– Eller sådan var det hvert fald engang. For mens det stadig er meget nemmere at afskedige arbejdstagere i Danmark end resten i resten af EU, blev dagpengeperioden halveret fra fire til to år i 2010, hvilket giver et sikkerhedsnet på niveau med resten af EU. 

Årsagen til at disse partier valgte at halvere dagpengeperioden, var at VK-regeringen ønskede at forsøge at genoprette dansk økonomi efter finanskrisen.
Samtidig argumenterede disse partier for at når man som dagpengemodtager nærmede sig udløbet for sine dagpenge, ville man få et større incitament til at få et job. Derved ville man faktisk øge beskæftigelsen.
– Hvor disse job skulle komme fra, blev der dog ikke givet svar på. Argumentet viste også at være forkert. Kun 17 % af folk, der mistede dagpenge i 2013-2014 kom i job. Kilde.

Det var lidt baggrundsviden om dagpengesystemet.

Min mening om dagpengeperiode og flexicuritymodellen er at det er en rigtig god model, som vi bør arbejde os tilbage mod og derved ændre det nuværende dagpengeperiode.
Et fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er nemt for arbejdsgiver at ansætte og afskedige arbejdstagere er en fin ting, hvis arbejdstageren til gengæld har et ordenligt sikkerhedsnet.
– Men sikkerhedsnettet, i form af dagpenge, må ikke blive en sovepude for den ledige, der fjerner incitamentet til at forsøge at finde et nyt job.
Før finanskrisen var der højkonjunktur i det danske samfund og høj beskæftigelse. Dette medførte at det som ledig arbejdstager var nemt at finde et nyt job. Derfor vil jeg mene at en fireårig dagpengeperiode var i overkanten, og måske kunne være en sovepude for enkelte.
Efter finanskrisen har der været lavkonjunktur og lav beskæftigelse. Dette har det gjort utrolig svært for ledige arbejdstagere at finde nyt job. Dette kan ofte tage mere end to år. Derfor vil jeg mene at en to årig dagpengeperiode er i underkanten, mangelfuld og derved ikke opfylder sin tiltænkte opgave.

Jeg går derfor ind for fleksibel konjunkturbestemt dagpengeperiode. I tider, hvor det er nemt at finde jobs skal dagpengeperioden være lav. I tider, hvor det er svært at finde et job skal dagpengeperioden være det længere.
Før finanskrisen, hvor det var nemt at finde nyt job, ville jeg mene det havde været smartest med en dagpengeperiode på eksempelvis to år i stedet for de faktiske fire år.
Efter finanskrisen, hvor det var svært at finde nyt job, ville jeg mene det havde været smartest med en dagpengeperiode på eksempelvis fire år i stedet for de faktiske to år.

Dette går modsat VK-regeringens førte politik, hvor man førte en lempelig finanspolitik under højkonjunktur og efterfølgende forsøgte at redde den økonomiske krise ved at føre en stram finanspolitik under lavkonjunktur.
SSFRregeringen forsatte den stramme finanspolitik.
I de lærebøger, som er en del af pensum på de danske universiteter, lægger forfatterne ikke fingrene imellem. Her bliver VK-regeringens førte politik i midten af 00’erne og op til finanskrisen i 2008 kaldt direkte uansvarlig.
Rangvid udvalget lange rapport om årsagerne til finanskrisen konkluderer ligeledes VK-regeringen førte en uansvarlig økonomisk politik.
Det betyder at, hvis jeg til min næste eksamen siger “Ja, når der er højkonjunktur i samfundet skal man føre en lempelig finanspolitik som Anders Fogh Rasmussen gjorde det i 00’erne”, så dumper jeg. Det simpelthen forkert.
Det rigtige svar ville være: “Når samfundsøkonomien viser tegn på overophedning, skal man gøre det modsatte af Anders Fogh Rasmussen og føre en stram finanspolitik”.

Forslaget om indføre en fleksibel dagpengeperiode vil altså være det mest korrekte i forhold til føre en ansvarlig økonomisk politik.
Dette er landets førende økonomer iøvrigt også enige i. Kilde.
Hvis en fleksibel dagpengeperiode ikke kan indføres vil det næstbedst alternativ være en tilbagerulning af den fulde dagpengeperiode til fire år, for at genindføre flexicurity-modellen.

Hvor enig er partierne i dette?

0 = slet ikke enig. 10 = helt enig.

Socialdemokratiet:
Stemte imod halveringen af dagpengeperioden. Kilde.
Har vedtaget en række tiltag, der har forsøgt at beskytte ledige, der har mistet deres dagpenge uden at have fundet et nyt job. Kilde.
Ved ikke, hvordan de ønsker fremtidens dagpengesystem skal se ud. Derfor har de nedsat en kommision, der skal fortælle dem dette. Kilde.

Hvor enig er jeg: Da jeg ikke ved, hvordan de vil have udformet fremtidens dagpengesystem er det svært at vurdere. Dog positivt at de stemte imod halveringen og forsøgt at minimere skaderne deraf. 5 point.

Venstre:
Ansvarlig for halveringen dagpengeperioden og mener forsat det var en god ide. Kilde og Kilde.
Åben for indførsel af fleksibel dagpengeperiode. Kilde.
Ved ikke, hvordan de ønsker fremtidens dagpengesystem skal se ud. Derfor afventer de Dagpengekommisionen, der skal fortælle dem dette. Kilde.

Hvor enig er jeg: Da jeg ikke ved, hvordan de vil have udformet fremtidens dagpengesystem er det svært at vurdere. Dog dybt uenig i tidligere ført politik på området. 3 point.

Liberal Alliance:
Stemte for for halveringen dagpengeperioden og mener forsat det var en god ide. Kilde og Kilde.
Ønsker dagpenge perioden yderligere nedsat. Kilde.

Hvor enig er jeg:  De har ikke udtalt om emnet for nylig, og afventer ligeledes Dagpengekommisionen, hvorfor jeg ikke med sikkerhed kan sige jeg helt uenig. Dog er jeg helt uenig med tidligere udtalelser og ført politik. 1 point.

Radikale Venstre:
Stemte for for halveringen dagpengeperioden og mener forsat det var en god ide. Kilde og Kilde.
Ønsker ikke at på andre løsninger end den nuværende. Kilde.

Hvor enig er jeg: Jeg er uenig i tidligere ført politik og udtalelser om fremtidigt dagpengesystem. 0 point.

Det Konservative Folkeparti:
Stemte for for halveringen dagpengeperioden. Kilde
Ønsker at sænke dagpengeperioden for ledige, der ikke har været 12 år på arbejdsmarkedet. Kilde.  

Hvor enig er jeg: Dybt uenig. 0 point.

Dansk Folkeparti:
Kom med ideen til halvering af dagpengeperioden og ansvarlig for halveringen, men har erkendt at den ramte hårdere end planlagt. Kilde og Kilde.
Ønsker indførsel af en fleksibel dagpengeperiode. Kilde.

Hvor enig er jeg: Jeg er helt enig i deres fremtidige ønsker, men deres tidligere førte politik på området er jeg dybt uenig i. Jeg tror ikke de vil lave det selvmål at ændre mening igen igen på området, hvorfor jeg godt tør stole på deres seneste udmeldinger om indførsel af fleksibel dagpengeperiode. Tvivlen trækker dog ned. 8 point.

Socialistisk Folkeparti:
Stemte imod halveringen af dagpengeperioden. Kilde.
Har vedtaget en række tiltag, der har forsøgt at beskytte ledige, der har mistet deres dagpenge uden at have fundet et nyt job. Kilde.
Ønsker dagpengeperioden hævet til tre år. Kilde.

Hvor enig er jeg: Delvis enig. 6 point.

Enhedslisten:
Stemte imod halveringen af dagpengeperioden. Kilde.
Har vedtaget en række tiltag, der har forsøgt at beskytte ledige, der har mistet deres dagpenge uden at have fundet et nyt job. Kilde.
Ønsker at annullere halveringen af dagpengeperioden. Kilde.

Hvor enig er jeg: Delvis enig. 6 point.

Alternativet:
Åben for fleksibel konjunkturbestemt dagpengeperiode. Kilde.

Hvor enig er jeg: Umiddelbart enig, men kender ikke nok til deres fulde syn på dagpengeområdet. 8 point.

Hvad synes du om dagpenge?

Læs i øvrigt hvad jeg mener om:
Min mening om overvågning