Dato: 27. november 2015
Kategori: Projekter
Tags: Båd, Dragør, Lauritz, Glasfiber, Fiskeri, Venner, Jolle, Gør-det-selv
For 4 år siden købte jeg spontant en båd. God idé lige i nuet. 
Det viste sig bare at båden var pilrådden og skroget var fyldt med vand. Efter et par ture i Øresund fandt jeg ud at det var så slemt at agterstævnen faktisk var ved at falde, fordi det hele var så råddent.
Jeg havde derfor to muligheder: 1 sige farvel til båden eller 2 forsøge at istandsætte den / restaurere den. Og jeg havde jo faktisk allerede navngivet den og alt muligt, hvorfor jeg besluttede mig for at kaste mig ud i projekt: Istandsættelse af båd.
Som så mange projekter, blev dette ikke til en skid. Da jeg drak. Men da jeg i 2013 besluttede mig for at stoppe med at drikke alkohol fik jeg pludselig en masse tid og mentalt overskud, som jeg bl.a. har brugt på at istandsætte denne båd. Jeg er bestemt ingen håndværker så det har til tider været et noget krævende og udfordrende projekt, men det lykkedes og jeg undervejs lært en del. Igennem hele projektet har jeg googlet mig til rigtig mange råd, vejledninger mm. specielt i arbejdet med glasfiber. Derfor skriver jeg nu dette indlæg, i håb om at andre ligesindede vil finde dette indlæg og finde det informativt.
Det hele startede med at jeg fik båden op på land og sat på et bådstativ. Derfra kunne jeg danne mig et overblik over bådens stand.
Jeg besluttede mig for at fjerne hele den indvendige træarbejde, der var pilråddent og fyldt med vådt gammelt skum.
I samme ombæring borede jeg hul ned til skroget og pumpede gammelt vand op.
Derefter gik jeg igang med at bygge det indvendige op igen. Jeg burde nok have brugt noget vandfast krydsfiner, der ikke på samme måde kan suge vand til sig.
Men da jeg på det tidspunkt ikke havde de store penge, valgte den billige dårlige løsning med mdf-plader. Ulempen ved mdf-plader er at de kan suge vand til sig og hurtigt gå igang med at rådne igen. Min plan var dog lukke disse plader inde under glasfiber, før de nåede at trække vand til sig.
Ved samme lejlighed fjernede jeg det rådne stykke af agstævnen og fik en god ven, der er tømrer, til at hjælpe mig med at sætte en ny én på. Da det er der, hvor påhængsmotoren sidder, ville jeg gerne være sikker på at der arbejde blev udført korrekt, hvorfor jeg ikke selv turde kaste mig ud i det.
Nu skulle al træet så lukkes til med glasfiber. Jeg havde ikke før arbejdet med glasfiber, så før jeg gik igang læste en del vejledninger på internettet og talte med kloge folk.
Jeg købte godt med pulvetbundet-glasfiber, polyester og hærder hos www.easy-sailing.dk, samt pensler og sikkerhedsudstyr.
Mine vigtigste råd til at arbejde med glasfiber:
– Husk at brug maske og handsker. Polyesteren og hærderen giver nogle virkelige gifte dampe, og klister hurtigt fast til din hud. Når først du har fået det på hænderne er det næsten umuligt at få af igen, uden at din hud også blive trukket af. Det er også en god idé at have acetone ved hånden, da det kan bruges til at opløse polyesteren så det kan komme af pensler og evt. hud. Men pas nu på, for acetone er også ret giftigt!
Efter at have øvet mig lidt på noget almindeligt træ gik jeg i gang med båden. Jeg arbejdede med små områder ad gangen, og blandede derfor lidt polyester ad gangen så jeg undgik det nåede at størkne før jeg var færdig med at arbejde med området.
Polyesteren blev blandet med hærderen (læs blandingsforhold på dåsen) og et tyndt lag blev fordelt på træet med en pensel. Derefter lagde jeg tilskåret glasfiber på området og penslede polyester-massen på igen i et tyndt lag. Derefter lagde jeg et nyt lag glasfiber på og mere polyester. De fleste steder fik den tre lag.
Det kan godt være lidt besværligt at arbejde med glasfiber, men øvelse gør mester. Grundlæggende er det simpelt nok. Polyesteren får glasfiberen til at klistrer fast på træet(eller andet materiale) og hærderen, der tilsættes polyesteren, får det til at størkne så det bliver hårdt som sten og vandtæt.
Efter al træet var pakket godt og grundigt ind i glasfiber malede jeg det hele med en god Hempel bådmaling.
På skroget var der en del mindre revner, hvilket jeg reparerede med gelcoat på tube. Jeg fyldte simpelthen revnerne op og sleb det pænt igen. 
Herefter blev bunden slebet ned og malet med ny bundmaling. Jeg bruger altid Hempels bundmaling fra www.marinetorvet.dk/
Bundmaling af min lille båd med hjælp fra mine gode venner
Til sidst blev det ydre af båden ligeledes slebet helt ned og malet om igen.
Det færdige resultat er kommet til at se sådan ud:
Efter flere års arbejde var det derfor ret med stor tilfredsstillelse, da jeg endelig kunne få smidt båden i vandet i foråret 2014. og heldigvis holdt den vand og blev ikke til en ubåd.
Jeg har nu haft to gode somre med en del gode timer i Lauritz, som båden hedder. Og ja, den har et drengenavn. Men kig lige på båden. Den ligner er jo en dreng, og så er det jo ret tarveligt at give den et pigenavn. ikke?
Jeg bruger Lauritz til at fiske, samle tang og sejle rundt og hygge med gode venner. Og så glæder jeg mig særligt meget til at begynde at bruge den som base til kommende undervandsjagter med nogle af mine gode venner.
[vimeo id_video=”98770360″ autoplay=”false” ]
Nu er Laurtitz kommet på land igen, hvor den har fået dyne på og sover sin vintersøvn.
Til forået 2016 skal der laves mere arbejde. Der skal laves nyt indvendigt malerarbejde, syes ny kaleche mm.
Der er nok at se til med en båd. også selvom det er en lille jolle. Men jeg hygger mig med det og nyder virkelig at være ude på vandet og livet på havnen med alle de flinke mennesker og de meget kloge ældre mennesker, der har oplevet lidt af hvert.