Dato: 20. maj 2015
Kategori: Mad
Tags: Spis Naturen, Rapsskud, Hasselnødder, Ost, Pesto, KBHFF
Som jeg tidligere har skrevet om er jeg medlem af Københavns Fødevarefællesskab, som er en forening, hvor medlemmerne ugentligt har mulighed for at købe en pose med lokalt producerede økologiske grøntsager til 100 kr.
Jeg er virkelig glad for denne ordning og ser altid frem til onsdagen (udover at Ude & Hjemme udkommer), hvor jeg kan afhente ugens pose med lækre danske grøntsager.
Den eneste ulempe er at posen tit indeholder så mange grøntsager at jeg umuligt kan nå at spise dem alle sammen på en uge.
Posen indeholder tit grøntsager, som jeg normalt ikke ville købe selv. For et par uger siden var der eksempelvis et bundt rapsskud med. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op med disse, en da jeg havde lidt ost og nødder liggende besluttede jeg mig for forsøge med at lave en pesto af rapsskud.
Opskrift til pesto af rapsskud. Giver en flot lys farve og er et sjovt alternativt til de klassiske pestoer.
Ingredienser
- 1 bdt. rapsskud med blomster
- 2 fed hvidløg
- salt
- rapsolie
- hasselnødder
- Hård ost
Fremgangsmåde
- Rapsskud blendes sammen med lidt olie, nødder og ost.
- Konsistensen justeres med olie, nødder og ost.
- Smages til med salt og hvidløg.
En nærmere beskrivelse af, hvordan du laver pesto kan du læse her.
Pestoen smagte fantastisk og blev spist på et par dage.
Desværre brugte jeg en lidt for blød ost (manchego), hvilket fik konsistensen til at være lidt blød.
Næste gang jeg vil bruge en vesterhavsost, som jeg tror vil give en meget bedre konsistens.
[…] pesto til morgenmad. Derfor har jeg skrevet en del indlæg om forskellige slags pestoer, som bl.a. pesto af rapsskud, fennikelpesto, klassisk basilikumspesto, ramsløgpesto og et generelt indlæg om pesto pesto […]
Pingback by Opskrift på persillepesto — 14. september 2015 @ 21:38