Kan jagt undskyldes?

15. oktober 2014 by jacobdklarsen

Dato: 15. oktober 2014
Kategori: Meninger
Tags: Jagt, Selvforsyning, Etik & Moral, Natur, Spis Naturen, Fasan, Ænder, Gråand, Livsglæde, Vildt

“Jagt kan ikke forklares med grunde, det skal udøves”
– Kaj Munk

Jeg ligger ikke skjul på at jeg kan lide at gå på jagt. Den kendsgerning medfører en klar foragt hos nogle mennesker.
Ofte er disse typer af mennesker meget ligefremme, og kræver en direkte redegørelse/forklaring/undskyldning for min hobby. Up front. nu og her.
I 9 ud af 10 tilfælde plejer jeg at citere den gamle digter og præst Kaj Munk, med ovenstående citat.  Citatet krydret med et trick jeg har lært som fodbolddommer, lægge hovedet på skrå, smile et halvt undskyldende smil samtidig med at jeg trækker på skuldrene. Det kan få den mest forargerede øko-veganer til den hidsigste serie2 fodboldspiller til at falde ned og få medfølelse med mig. Det er billigt og nemt, men nogle gange gider jeg simpelthen bare ikke at tage nogle diskussion op.

Men er citatet korrekt? Kan jagt ikke forklares? Er der ingen grunde til at gå på jagt?

2810a75851087_42a183c0b0_o



Jeg startede med at tage med min far på jagt, da jeg var omkring 12-13 år alderen. Der gik jeg som en lille dreng ved siden af min far, som klapper(at klappe med sine hænder for at få fuglene til at flyve).
Da jeg blev 16 år tog jeg jagttegn og har siden regelmæssigt været på jagt. Oftes med min far, men også med gode venner. De seneste 4 år har mine jagtoplevelser været meget sporadiske, primært pga. min økonomi som studerende.
Så det er ikke fordi jeg er en inkarneret jæger. Desværre. 

Når tilbage til emnet. Hvad er jagt, og hvorfor gå på jagt?
Når nu du ved jeg er jagt-sympatisør ville jeg lynhurtigt kunne skrive rigtig mange romantiske linjer om alt det smukke ved jagt. og der er meget smukt ved jagt!- Det skal jeg også nok skrive om, men lad os gøre det helt klart først:
Jagt i Danmark en hobby for over 150.000 danskere i Danmark. Disse mennesker tager ud i naturen og dræber dyr for fornøjelsens skyld. Færdig punktum.
Dræbe for fornøjelsens skyld? – Hvem har givet jægere lov til at lege dræbermaskiner og være herre over liv og død? Og fornøjelse ved at dræbe?!

Disse spørgsmål er ofte de spørgsmål som danske jægere bliver stillet og afklaret svar for. Personligt finder jeg spørgsmålene relevante og væsentlige.
– Og hvis de kan besvares med grunde, så har den gode Kaj Munk vel taget fejl?

15

Diskussionen omkring jagt kan have to præmisser:
1. Mennesker har brug for at spise kød for at leve.
2. Mennesker har ikke brug for at spise kød for at leve

Præmis 1 kan lynhurtigt modargumenteres da jeg kender flere vegetarer, der rent faktisk er i live. Og myten om at det er usundt at være vegetar er for længst punkteret. Planteriget indeholder masser af proteiner, jern og alt det som man tidligere argumenterede for kun fandtes i kød.  Så lad os starte med at tage udgangspunkt i præmis 2, som ofte er den præmis vegetarer/veganer kan forholde sig til.
Hvis præmis 2 er den endegyldige sandhed er det at dræbe dyr fuldkommen overflødigt. De fleste, der finder præmis 2 sand har også det udgangspunkt at dyr er levende væsner, som mennesket ikke er hævet over. Samtidig bør naturen have lov at hersker over sig selv og gå sin egen gang.
Diskussionen bliver meget kort, for jeg er uenig i præmisset. Jeg definerer at “leve” som andet end at ånde og bevæge mig. At leve skal være livsbekræftende og dejligt. Og for mig er det er spise regelmæssigt kød livsbekræftende og dejligt! Og ja, kære veganer/vegetar der bliver vi nok ikke enige foreløbige.
Samtidig mener jeg ikke at dyr og mennesker kan sidestilles*. Jeg tillægger ikke dyr de samme kvaliteter og værdier, som jeg tillægger mine medmennesker. Jeg tror ikke på at de dyr jeg dræber, primært fasaner og ænder, har de sociale kompetencer og følelser som mennesker. Jeg tror ikke på at de kan føle sorg, forelskelse, glæde, jalousi osv. som os mennesker.
Jeg tror heller ikke på at Moder Natur i sin nuværende form kan tage vare for sig selv på den måde, jeg ønsker naturen skal være. Jeg ønsker en flot natur med et rigt dyre- og planteliv. Hvis naturen helt blev overladt til sig selv ville nogle plante- og dyreater simpelthen dræbe og udrydde andre arter. På den måde ville naturen blive ensformig og kedelig. Dette kan jægere bl.a. modvirke ved at holde visse bestande nede på et rimeligt niveau, samtidig med at andre arter fredes i en given periode.
De fleste vegetarer/veganer vil nok stadig være uenig med mig, og dertil har Kaj Munk ret. Jagt kan ikke forklares, men bør udøves. Læs længere nede, hvad jeg mener der gør udøvelsen attraktivt.

Tilbage til præmis 1, som nok er den opfattelse som langt de fleste mennesker har.
For at leve et godt liv har kroppen brug for at få noget dejligt i munden, og kød er bliver nu engang en lækker råvarer. Det er den opfattelse jeg har, og hvis vi deler denne, kan vi dykke lidt længere ned i forklaringen på, hvorfor jeg mener det er mere end acceptabelt og anbefalesværdigt at gå på jagt.
Selvom du selv spiser kød, kan du måske godt undre dig over, hvorfor nogle mennesker finder det fornøjeligt at dræbe et dyr. Jeg forstår din undren, men hvis du direkte foragter handlingen at dræbe dyret vil jeg gå så langt at kalde dig for dobbeltmoralsk og patetisk. Overvej i stedet om du ikke skulle lade vær’ med at komme kødet i din mund og bliv vegetar!
Men tilbage til den udbredte undren over fornøjelsen over at dræbe dyr / gå på jagt. For mig finder jeg fornøjelsen ved alt det som omgiver jagt. Og der er mange ting, som jeg vil forsøge at beskrive herunder:

1. Naturen
Når jeg tænker på jagt er det første(og vigtigste) billede, der dukker op på min nethinde: skov, træer og danske marker.
De selskabsjagter jeg primært har deltaget i er jagter, som foregår i skove og på marker. Jagtformen kræver som regel at skovene/markerne gås igennem for at få vildtet drevet frem/op at flyve. Ud af jagtdag med 4-5 timer jagt bruges over halvdelen af tiden altså på gå i rundt i naturen og drive vildtet frem samtidig med du iagttager dine omgivelser, vejr og vind forhold. Når du sådan går rundt har du som regel dine sanser ude på tøjet får du en masse indtryk, som du normalt ikke ville få af at gå en tur i selv samme skov en søndag eftermiddag.

2810f
En anden jagtform sker via skjul, i form af skydetårne(hochsitz) eller simpelthen bare at sætte sig i naturen og vente. Denne jagtform affører ofte flere timers/dage/uger/måneder/års intenst kiggeri på præcist det samme spot. At sidde og se de mest fantastiske solopgange og nedgange, mens dyrene begynder at gå uforstyrret rundt og spise og hygge er ubeskriveligt. At kunne sidde præcist samme sted og årstidernes præg på naturen og følge livets gang også ganske livsbekræftende.2810e
Mange jægere bruger også mange timer i naturen i ikke-jagt-sammenhæng, men simpelthen for at lære at forstå naturen og dyrene bedre at kende. Lære mønstre og sammenhængende, som man ikke kan læse sig til, men skal opleves af en selv for at danne sin egen erfaring.

54Der er ingen tvivl om at jagt giver nogle naturoplevelser, som er fantastiske og enestående.
Samtidig giver naturen mig også kontakt til mit indre ur-menneske. Følelsen af at gå igennem tornekrat, mudder, regn, sne og slud for at skaffe mad giver mening for mig. Det kan ikke beskrives, men skal opleves. Touche Kaj Munk.
Samtidig giver naturen mig også en ro, jeg kan bruge til eftertanke og fordybelse. 

Billede002

2. Selvrealisering
Selvgjort er velgjort. Jeg får en særlig tilfredsstillelse vil lave ting selv fra bunden. Det kan være at købe en rådden båd og sætte den i stand, og bagefter sige til mig selv: Yes, jeg gjorde det fandme! Jeg var ikke afhængig af andre end mig selv. Det er frihed!
Sådan har jeg det også når jeg kan tage ud i selv samme båd og fange en fisk, for derefter at tage den hjem og grille den. Så tænker jeg, Yes jeg gjorde det fandme! Jeg var ikke afhængig af et-eller-andet kapitalistisk supermarked eller andre der vil tjene penge på mig. Jeg tog ud i naturen og benyttede mig af de muligheder, den tilbyder mig. Det er frihed!
Sådan har jeg det også når tager ud i naturen og skyder en and. Det er frihed. Jeg er uafhængig og har skaffet føde til mig selv, via hårdt arbejde og viden jeg selv har skaffet. Jeg herre over mit eget liv og ikke afhængig af andre. Det er frihed!

Jeg er ikke født som nogen mesterlig skytte, så derfor må jeg også bruge mange træningstimer på skydebanen for at ramme ordentligt.
Al træningen gør også fornøjelsen endnu større, når jeg ser fuglen blive ramt ordentligt.
Dels ved jeg at fuglen dør uden smerter(som alle levende mennesker kan føle), men samtidig ved jeg også at jeg som person har udviklet en færdighed som jeg ikke altid har haft. Jeg har lært mig selv en kompetencer, som andre mennesker ikke besidder.

3. Kvalitet
Som denne blog nok bærer præg af er jeg glad for mad. Gerne mad med god smag. God smag hænger ofte sammen med kvaliteten af råvarer.
Den kvalitet der er ved vildtet i den danske natur er uovertruffen. Du vil aldrig, aldrig, aldrig kunne tilnærme dig samme kvalitet ved at gå ned i supermarkedet.  Heller ikke i deres vildt afdeling.
Vildt har en helt suveræn smag, som jeg simpelthen bare elsker. Alle de mange timers arbejde bærer frugt når vildtets herlige smag behager mine smagsløg.

Samtidig kan jeg også godt lide tanken om at det dyr jeg spiser har haft et godt liv i sine rette omgivelser, og har haft en død uden smerte.
Det tror jeg ikke man kan sige om 80 % af supermarkedets kød.

4. Det sociale samvær
Ved selskabsjagter er det sociale samvær ofte en vigtig del af jagten. Man mødes til fælles morgenmad. Holder hygge-pauser under jagten og spiser frokost/aftensmad sammen.
Og for pokker, der bliver hygget! Der er bare nogle aktiviteter og rammer, der fremtvinger en speciel form for socialt samvær.
Ligesom omklædningsrummet efter en god fodboldtræning/kamp fremtvinger en helt specielt form hygge gør selskabsjagter det også.
Det er svært at beskrive, men det er noget med en masse mandehørm. overdrevne jagthistorier. overdrevne historier. sjofle vittigheder. meget kloge snakke om verdenssituationen osv.  
Stemningen til en jagt er unik.

5. Grejnørderiet
Ligesom ved en hver anden hobby kræver jagt en del grej, som kan være afgørende for succesen.
Pga. min økonomiske situation har jeg ikke råd til for alvor at have det udstyr jeg godt kunne tænke mig. Hvis jeg skulle have det helt rigtige udstyr til alle mine hobbyer/fritidsaktiviteter, ville jeg have brug for en del penge. x 1000.
Men alligevel er det sjovt at bruge tid på at overveje valg af outfit, haglbøsse, ammunition osv.
Jeg har ikke købt nyt udstyr i mange år, men har alligevel fået mange fornøjelige timer til at gå med at overveje nye indkøb. og misunde andres.

6. Respekten for naturen og dyret
Selvom jeg tidligere har skrevet at dyr ikke kan sidestilles med mennesker, mener jeg alligevel at dyr er levende væsener man skal have respekt for.
Det vil sige at, hvis jeg vælger at skyde efter et dyr skal jeg også være sikker på at ramme det og dræbe det uden smerte. Undgå anskydninger. Sørge for korrekt aflivning og udvise dyret ære ved parader og jagthornblæsning.2810c

At have respekt for et dyr betyder også dyrets død skal have en mening. Et dyr skal ikke dræbes for sjovt. Et dyr skal dræbes fordi det skal bruges til noget.

Derfor har min far grundigt lært mig op i at ordne vildt, således at al kødet bliver brugt. Det giver mening. 1168686_223350161122188_1048442676_n

Jagten har også lært mig at vise ydmyghed overfor naturen. Naturen er fantastisk, men kan ikke tages for givet. Hvis ikke du passer på den ødelægger mennesket den nemt.

Hvis ikke mennesket passer på dyrene udryddes de nemt. Derfor skal jagttider overholdes og til tider gøres mere restriktive. Derfor skal jagttider til tider udvides for at holde visse bestande nede.
Derfor skal vores miljøminestrer, Dan Jørgensen, og resten af EU tage sig sammen og vedtage nogle holdbare fiskekvoter, der sikre at visse fiskerarter ikke bliver udryddet som vi pt. er igang med!
– Dette mener jeg også selvom jeg elsker at spise torsk og tun.
Det er en holdning jeg har fået af at gå på jagt og få et tættere forhold til naturen og dyrene.  Jeg tror ikke jeg havde haft samme holdning, hvis jeg blot havde forholdt mig til supermarkedets udvalg af fisk en pågældende dag.

7. Sovsen
Hvis du har smagt en rigtig hjemmelavet vildt-sovs, behøver vi vist ikke rigtig snakke så meget mere om, hvorfor jagt er en god idé. Vel?

916935_324325471039626_389993556_n

Det var mine personlige motiver for at at gå på jagt.

For at afslutte dette indlæg vil jeg gerne ridse min opfattelser jagtens udfordringer op:
1. Anskydninger
– Enhver jæger skal sørge for at undgå anskydninger af vildt. Anskudt vildt kan ikke leve et ordentlig liv, hvilket er bedrøveligt. Enhver jæger skal derfor kun skyde til vildt, man er sikker på at kunne ramme ordentligt. Hvis ikke man er sikker må man bruge flere timer på skydebanen.
2. Alkohol
– Mange jagter starter med indtagelse af en snaps. Så bliver der lige drukket et par øl i løbet af dagen osv. Og nogle ældre jægere har sikkert også en lille lommelækre med. Min holdning er at når mennesket kan have betydning for sikkerhedsrisikoen bør muligheden for alkohol forbydes. Indtagelsen af alkohol påvirker simpelthen risikoen for ulykker. Ligesom muligheden for at have alkohol i blodet, når man vil køre en bil skal forbydes.

Det ene udelukker jo ikke det andet vel?

Billede 15-10-14 12.58.34

10707237_1480326272243992_1919112032_n 1171130_511303575632294_973333173_n

* og dog. Studier af goriallaer har vist af de på mange områder er meget lig mennesker, hvad angår sociale kompetencer.


Ingen kommentarer »

No comments yet.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/2/2/1/jacobdklarsen.dk/httpd.www/wp-content/themes/wordpress-naked/comments.php on line 51