Dato: 21.juni 2014
Kategori: Mad
Tags: Dessert, Hindbær, Jordbær, Lakrids, Føde, Mynte, Sirup, Vanilje
En af verdens nemmeste desserter, der også smager derefter.. Nuvel en pannacotta kan blive virkelig lækker, men en almindelig straight pannacotta er skisme kedelig!
Jeg laver dog alligevel ofte pannacotta. og specielt hvis jeg har gæster til middag. Den er nemlig nem at lave i forvejen og er alligevel bedst når den tages direkte ud fra køleren.
Dog vil jeg anbefale at man tilføjer noget friskhed i smagen, i form af en gele eller sirup.
Jeg plejer at bruge Karolines opskrift uden så mange dikkedarer.
Ingedrienser:
1⁄2 liter Piskefløde 38%
1 vaniljestang
6 spsk sukker
4 blade husblas
Fremgangsmåde:
Varm stille og roligt fløden op i en gryde og bland resten af ingredienserne i.
Skal koges stille og roligt i ca. 15 min.
Derefter kommes blødgjort husblas i, og så hældes hele molevitten ellers bare over i de forme, der serveres i. Indtil servering skal de i køleren, hvor stivelse også begynder.
Her har jeg lavet en hindbærsirup og hældt over efter pannacottaen er stivnet.
Jeg synes det er super lækkert den søde fløde får noget modspil i form syren fra hindbær.
Selvom desserter med lakrids er rimelig år 2012 så passer lakrids og pannacotta altså bare virkelig godt sammen 😉