Dato: 23. marts 2014
Kategori: Mad
Tags: Spanien, Chorizo, Æg, Pocheret æg, Tabasco, Spansk Mad
Jeg har en kollega, der ligesom mig også er glad ved mad.
Han stammer fra Spanien og nævnte forleden en ret, jeg aldrig havde hørt om: Migas. Han introducerede den som en gammel traditionel spansk ret, som specielt fårehyrderne har stillet deres sult med.
Rettens to hovedingredienser er dagsgammelt tørt brød og chorizo.
Ingredienser:
Dagsgammelt brød
Chorizo
Løg
Grøn og rød peberfrugt
Tomater
Kartofler
Hvidløg
(lidt) tabasco
Krydderurter
Salt & peber
Fremgangsmåde:
Brødet skæres i små tern.
På en pande steges chorizopølserne. evt. prik små huller i dem så fedtet nemmere løber ud.
I fedtet kommer løg, kartofler, tomater og hvidløg ved.
Når løgene er blevet bløde og tomaterne er begyndt at rynke kommes brødet og peberfrugtene også på panden.
Når alle brødternene har suget fedtet til sig er retten klar til at blive serveret.
På nedenstående tallerken har jeg serveret retten med et pocheret æg og stillet Tabascoflasken frem så man selv kan justere smagen efter temperament.
Det første, men bestemt ikke sidste gang, jeg lavede denne ret. Næste gang vil jeg dog give mere gas på den grønne pebre.
og måske pynte med lidt grønt?