Dato: 23. september 2013
Kategori: Projekter
Tags: Fixie, Singlespeed, Cykel, Drengerøv
Efter at have gået forbi en total skraldet cykel ude foran min opgang i et par uger, valgte jeg at slæbe dette gule stel op i min lejlighed. Det eneste der var tilbage var selve rammen og styret.
Efter en tur ned i min kælder efter reservedele, fandt jeg frem til at det eneste jeg manglede for at gøre den køreklar var sådan set bare noget nyt styrtape.
De næste par aftener brugte jeg på at sætte nye hjul og dæk på, ny kæde osv.
Jeg blev virkelig glad for cyklen, da den var virkelig fed at køre på. Ingen dikkedarer, bare derudaf.
Jeg valgte dog at skille mig af med cyklen igen efter ca. 1 år, da jeg synes den var begyndt at ligne en blanding med Christiania og en klovn..